Kursus: Lad os tale om ensomhed

Ensomhed er et tabubelagt emne, som netop forstærkes af, at man ikke deler den med andre. På dette lokale kursus taler vi om ensomhed og hvordan uformelle grupper, foreninger og organisationer kan tilrettelægge aktiviteter, der forebygger og bekæmper ensomhed i deres lokalområde. Vi taler også om alt det, man absolut ikke skal gøre og om det, der virker og gør en forskel for mennesker, der føler sig ensomme – uanset om det er sårbare børn og unge, udsatte voksne eller ældre, der er mærker ensomheden.
Mange kender sikkert nogen, der ofte føler sig ensomme. Ensomhed er en følelse, der kan opstå i forskellige livssituationer med forskellig intensitet og varighed. Man kan både føle sig ensom alene og sammen med andre. Kortvarig ensomhed er ikke farlig. Men når ensomheden bider sig fast og bliver langvarig, kan den få alvorlige konsekvenser og blive en ond cirkel. Ensomhed bliver farlig, når den begrænser og isolerer. Når man ændrer adfærd eller får vanskeligere ved at være sammen med andre, fordi man tror, at man ikke har noget at tilbyde. Ensomhed ødelægger ikke bare livskvaliteten, men kan være direkte skadeligt for den enkeltes helbred.
På dette kursus taler vi om, hvad det vil sige at være ensom og om konsekvenserne af ensomhed. Vi undersøger, hvordan I spotter mennesker, der er ensomme, og hvordan I som frivillig gruppe, forening eller organisationer tilrettelægger aktiviteter, der forebygger og bekæmper ensomhed i jeres lokalområde.
Vi taler også om alt det, man absolut ikke skal gøre og om det, der virker og gør en forskel for mennesker, der føler sig ensomme. Hør også om årsagerne til at ensomme ikke dukker op til jeres arrangementer, når I inviterer dem, eller hvorfor man kan opleve, at de ikke er taknemmelige, for det I gør.
Tilmelding
Det er gratis at deltage. Der vil blive serveret forplejning på mødet.
Tilmelding på siden her. Der er tilmeldingsfrist senest mandag den 23. oktober. Der er begrænsede pladser og tilmelding efter først til mølle, så tøv endelig ikke med at tilmelde dig.
Underviser
På kurset underviser Jannie Nørregaard Rasmussen. Jannie er Cand. Mag i Kultur og Formidling fra SDU. Til dagligt er hun konsulent i Nyborg Kommune, hvor hun arbejder med frivillighed, civilsamfund og samskabelse – herunder med forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed i tæt samarbejde med lokale aktører. Jannie er medlem af koordinationsgruppen for Folkebevægelsen mod Ensomhed - et landsdækkende netværk for både kommuner, NGO’er og virksomheder. Derudover er Jannie inviteret med til at kvalificere Sundhedsstyrelsens kommende satspulje med fokus på ensomhed, der som noget nyt målrettes foreninger og organisationer. Hun følger også arbejdet i Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed og tilblivelsen af en national ensomhedsstrategi tæt. Et fokus og arbejde, der i høj grad også inviterer foreninger og organisationer til at gøre en forskel for de mange mennesker, der mærker ensomheden.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 13. november 2023 kl. 17:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 27. oktober 2023 kl. 23:55
Sted
Frivilligcenter Rebild
Østre Allé 6
9530 Støvring
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser